En lille historie

Ninos Verden

                                 Ninos Verden

Det var lidt langt ude på landet. Der var ingen gadelys og ingen larm af biler der racede af sted. De eneste lyde var ændernes rappen, gæssenes gak gak, en ko der brølede eller en hunds gøen. Da der jo ingen lys var fra gadelygter og oplyste butikker, så kunne man om natten se stjernerne glimte klart på den mørke himmel.

                    

I haven, der hørte til en gammel gård, løb en lille kanin rundt. Nino, som den lille kanin hed, havde slet ikke fået lov til at løbe rundt i haven og på markerne. Den boede nemlig i et bur sammen med sin mor Snehvide. Snehvide var en sød hvid kanin med røde øjne og sorte ører. Nino lignede overhovedet ikke sin mor. Han var harefarvet som sin far, dog havde han ikke sin fars lange hængeører. Nej, Ninos ører strittede kækt ligesom Snehvides. Så han lignede alligevel sin mor  -  lidt.

Snehvide sad artigt i sit bur i et af udhusene og ventede på , at der blev smidt en  gulerod eller andet godt ind til hende. Men det syntes Nino ikke var sjovt. Han kedede sig vist , så han fandt hurtigt en lille revne og   -   Vips:


Nino var en fri kanin!



Så gik han på eventyr.


Det var morgen nu, solen skinnede dejligt, og himlen var blå, for det var nemlig sommer.

    


Det første han så, da han kom udenfor, var en mark med trådhegn udenom. Derinde gik en hel masse hvide dyr. Det var gæs, men det vidste Nino jo ikke. Han syntes, det var nogle sære nogen. De skræppede højt, mens de vraltede rundt. Og en gang imellem plumpede de ud i et lille vandhul og så ud til at nyde at svømme rundt i det snavsede vand. De kunne sagtens komme ud af indhegningen – de kunne nemlig flyve – men det havde de ikke tænkt over, så de blev, hvor de var.


Nino var mere kvik. Han fandt hurtigt ud af at hoppe igennem hegnet udenom den tråd, der nippede i poterne, hvis man kom til at røre ved den, så han var på pletten, når der blev serveret korn for gæssene. Han sad ganske uforfærdet midt i flokken af højlydt gakkende  

fugle og nød sit måltid uden at bekymre sig om, at det faktisk ikke var hans mad!


Når han var mæt , løb han rundt på marken og i haven. Der var græs og planter, han kunne gnave i, og under det gamle træ lå masser af æbler, der gjorde godt i Ninos mave. Han

gemte sig under de store halmballer, stod i en stor stak ved siden af græsmarken. Her var lunt og trygt at sove. Og det var vigtigt at være i sikkerhed.


For det kan nemlig også være farligt at være fri!


En gang imellem var det meget farligt. Det var, når Alfi blev lukket ud og susede rundt i haven, så jord og græstotter fløj i luften. Alfi hed Alfredo, når det skulle være helt rigtigt, og han var en ægte tysk ruhåret hønsehund med stamtavle og det hele.

🙂

På stamtavlen kunne man se, hvem Alfis mor og far var, hvad de hed og hvor de kom fra. Ja, man kunne endda læse om hans mormor og morfar, farmor og farfar, ja, selv hans oldeforældre. Her stod, at Alfi hed 

Alfredo von Spangenhorst og stammede fra Tyskland!


Alle hans forfædre havde været meget dygtige til at gå på jagt og havde fået fine pokaler og præmier, så Alfi var en RIGTIG jagt hund!


Derfor det fine navn, men man kan jo ikke gå rundt og råbe:


"

Alfredo von Spangenhorst!!!“


Det er for besværligt, så derfor fik han navnet Alfi, og det var han godt tilfreds med!


Men jagthund DET var han, og han troede vist, at Nino var noget, man skulle fange, så han sprang efter ham, så snart der var lejlighed til det, og Nino måtte løbe for livet!


Heldigvis kom den lille kanin i tanker om den store stak halm! Lynhurtigt smuttede han ind under pallen, som halmen stod på!


Ha, ha Alfi!


Alfi kunne slet ikke nå at stoppe,så han stødte sit hoved  ”BUM”  lige ind i halmen – og

         

           Nino var reddet!🙂😀  



             

Sommetider kom der en stor rød kat på besøg, men den var ikke farlig – ikke for Nino i hvert fald! Den listede rundt og så fornem ud, mens den lurede på de søde små mus, der pilede omkring både i haven og imellem alle de mange ting, der var i udhusene på den gamle gård.

  For manden og konen, der boede der, fik ikke rigtig ryddet op og smidt ud så tit , som de burde.Manden havde nemlig frygtelig travlt med sit arbejde. Han kørte rundt i en stor Scania-lastbil, mens konen lavede mad, skrev historier og sådan noget.

Så der var rigtig mange ting!!

Der var gammelt værktøj, cykler og vogne, der engang var blevet brugt til at køre foder til grisene. For mange år siden boede der jo også grise på gården. Små søde lyserøde grise og deres mor. Hun var stor og tyk og gryntede højt, når de små grise fik mælk. Når de var sultne, lagde hun sig ned, og alle hendes børn stillede sig på ad og række og suttede, og der var næsten altid 10 eller 12 små grise. Når de var godt mætte, lagde de sig i en klump og sov, eller de løb rundt og legede, og man kunne tydeligt se, om de var glade. Så havde de nemlig krølle på halen!


Men grisene havde Nino aldrig set. De var flyttet længe før,    han blev født. Han kendte kun gæssene, hunden, katten og de små mus.

Nå ja, for resten, han kendte også hanen Gokke, de to høns og de syv små kyllinger. De boede i et fint lille hus inde i gåsegården. En af de små høns gemte sine æg, og så lagde hun sig til at ruge. I 21 dage – hele tre uger – lå hun trofast på sine æg. Pludselig en morgen var der revner i æggeskallerne og ud kom de sødeste små kyllinger. De trippede rundt i den lille hønsegård og hakkede i jorden efter frø og korn og andet spiseligt sammen med deres mor og far og de mange gråspurve, der holdt sig til, når det var fodringstid. Hanen Gokke spankulerede ellers rundt og så farlig og vigtig ud og troede, at han kunnefå det hele. Men de små grå fugle var ikke så bange af sig. De kunne jo  hurtigt flyve væk, hvis Gokke kom for tæt på!

 

Inde i det lille hønsehus var der en pind fra den ene væg til den anden. Her sad Gokke og hønsene og sov. Høns synes nemlig, at man sover rigtig godt på en pind!!De flyver op på pinden, putter hovedet ind under den ene vinge og sover sødt til næste morgen, når Gokke vækker dem og alle andre med sit  Kykkeliky!!

I hønsehuset var der også en lille redekasse, der blev brugt til at lægge æg i, og det her de små kyllinger kom til verden.

Men under redekassen var der også liv. Kassen stod nemlig ovenpå en lille smule halm, og det havde en lille musemor opdaget. Hun havde lavet sin rede lige under hønens rede.

I musereden lå seks små, nøgne museunger. De var MEGET små. De havde ingen pels endnu, og deres øjne var helt lukket i, så de kunne ingenting se. Det eneste de kunne var at drikke  musemælk hos deres mor, så de var meget hjælpeløse. Det var godt, at deres rede var gemtunder hønen og hendes kyllinger! Her var trygt og godt og ingen kunne finde dem – ikke engang den store røde kat!  

                                        Eller Nino!

 

Når Nino hoppede rundt i de gamle udhuse, kom han også forbi en gammel traktor. Den brugte manden, når køerne nede på marken skulle have en stor balle halm at æde af. Eller når han såede majs bag mosen,så de vilde dyr – fasaner og rådyr og dådyr – havde noget at spise, når det var vinter og koldt. Nino løb sommetider helt ned i mosen og ned til majsmarken. Men det var rigtig farligt!! Her var nemlig ræve, og de ville gerne fange en lille kanin til deres aftensmad!! Der var også nogle store fugle – musvåger og andre rovfule – der fløj højt oppe i luften. De havde gode øjne, så gode at de let kunne se en lille mus, en kylling eller en lille KANIN nede på jorden! Og ”piiiivv” dykde de ned og greb fat i den uheldige med deres stærke kløer. Så Nino måtte passe meget på sig selv, når han vovede sig ned i mosen !!

Inde i laden stod der mange andre ting! De fleste var ubrugelige og fyldte bare op. Det eneste de kunne bruges til var at være gemmested for musene, og Nino kunne selvfølgelig også hoppe rundt og finde et skjul, hvis Alfi skulle komme forbi!

 

Fuglene, som boede helt oppe under taget, brugte også de mange ting. Men det var til at ”klatte” på, hvis de fik lyst til det. Men de behøvede ikke alt det ragelse, de kunne sagtens ”klatte” uden!

Dog én af tingene var lidt spændende. Det syntes i hvert fald en sød lille dreng, der somme tider kom på besøg.Han kom helt ovre fra en stor by, der hed København. Her boede drengen sammen med sin lillesøster, der stadig var en sød lille baby, og sin mor og far. Og han boede i et stort hus i nr. 7, helt oppe på 4. sal.

Drengen syntes vist, det var sjovt at kigge i de gamle udhuse, og der var særlig én ting, der fik hans opmærksomhed: En gammel orange bil – en 2CV –der manglede både hjul og døre og alt muligt andet! Den var blevet brugt som reservedele til en anden bil, som drengens far havde racet rundt i,da han var helt ung. Nu trængte begge biler til at blive smidt u, men ingen kunne rigtig nænne det. For måske, måske fik de en dag så mange penge at de kunne reparere den ene af dem og lave den rigtig fin. Det var en drøm drengens far havde, og det er godt at have en drøm, for så har man altid noget godt at tænke på, hvis man har en dum dag, hvor det hele driller!!






Nino havde nu været en fri kanin i flere år. Han var blevet rigtig dygtig til at undgå alle de farer, der er forbundet med at løbe rundt i have og mark uden nogen form for beskyttelse. Når det var vinter, kunne der også være meget koldt – derude på landet. Men Nino frøs slet ikke. Hans pels blev tyk og fin og kunne sagtens beskytte ham mod regn og blæst og sne.der var også altid et eller andet sted, han kunne finde læ. En halmballe, eller en kasse og somme tider lå han hos fårene og de små lam. De var dejlig varme og bløde og sjove at hoppe rundt på. De var  Ninos venner, og sammen med dem havde han det rigtig godt!


 

Ja, det var dejligt for Nino at være fri, men som sagt også farligt. Nino var meget dygtig , ellers kunne han slet ikke overleve !!

Men manden på gården, som bestemte det meste, syntes nu at det kunne vær nok. Han var træt af at have en løs kanin på sin gård!!

Nino kunne nemlig godt finde på at grave store huller i jorden, og han gnavede også i planter og blomster, og det syntes manden bestemt ikke var passende! Så en dag Nino var lidt uforsigtig, fangede manden ham og satte ham i et bur. ØV! Så var det slut med det frie liv! Han måtte sidde alene i buret, der var ingen at lege med. Ingen gæs, ingen får at hoppe op på ryggen af! Men heller ingen hunde og ræve han skulle tage sig i agt for!Det var både lidt trist – men også lidt godt! Nino var i hvert fald mere tryg!


En dag skete der noget! Tre kaniner flyttede ind på gården.de kom ovre fra naboen. Drengen, der havde haft dem, skulle flytte hjemmefra og kunne ikke mere tage sig af dem, og på den måde fik Nino tre nye kammerater!

Nu var der hele fire kaniner på den gamle gård. De boede i grisehuset, der hvor de små grise med krølle på halen boede i gamle dage, og Nino var glad for sine nye venner.

Men en dag fik manden på gården sig en overraskelse: Nino havde fået unger! Altså var han slet ikke en dreng, men en pige!(Det var derfor, han var så dygtig til at klare sig!)

Det kan nok være manden og konen og ders pige, der også boede på gården, kiggede og så grinede de!!Hvor kunne de dog tage sådan fejl?

Jo, det kan man nu sagtens. Det er ikke så let at se forskel på drenge og pige kaniner! Men hvad nu? Man kan jo ikke hedde NINO, når man er en dame!!De måtte finde på et nyt navn! Nini syntes de passede fint, men da drengen og hans

Lillesøster inde fra den store by kom på besøg, kiggede de på Nini og sagde, at det var ikke Nini, det var Kanin-blomst! Så det blev Ninos nye navn!

Kanin-blomstens unger voksede og blev fine søde kaniner.

Men der var mange – hele fem – så én af dem flyttede over til en ø, der hedder Fyn. Der bor den hos to små piger og har det rigtig godt!

Kaninblomst bor stadig i grisehuset på den gamle gård. Hun har fået flere unger, og det myldrer af liv i griserummene. Hun er ikke mere alene, men hun er heller ikke FRI og måske tænker hun sommetider på dengang, hun løb rundt omkring i mark og have og hed   NINO!

  Det var historien om den lille kanin!

                             

 
Udsigt fra vinduet til haven og gæssene, hvor Nino løb rundt.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

11.04 | 19:53

Hej Ellen.
Hvad koster det at få skrivet en festsang til konfirmation?
Vh Linda

...
06.04 | 02:31

hej

...
08.05 | 13:55

Tak for sangen, den er rigtig god

...
21.12 | 21:45

Hej Tante Ellen
Glædelig Jul.

KH Rikke

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE